Marketingstrateg, specialist og mennesket bag Jul Digital
Jeg har arbejdet professionelt med marketing siden 2016 og bevæget mig fra marketingpraktikant til marketingchef, CMO og i dag selvstændig med Jul Digital.
Undervejs har jeg arbejdet med både strategi og eksekvering og hjulpet virksomheder med hjemmesider, SEO og digital marketing. Det har givet mig én grundlæggende overbevisning:
Den bedste rådgivning starter med at forstå forretningen – ikke med at sælge en bestemt løsning.
Min vej til Jul Digital
Min historie
Min vej til Jul Digital har ikke været en lige linje fra uddannelse til selvstændig. I flere år har uddannelse, marketingkarriere og egen virksomhed udviklet sig sideløbende.
Jeg startede som marketingpraktikant i 2016 og arbejdede mig gennem forskellige marketingroller til marketingchef og senere CMO. Samtidig startede jeg allerede SoMeWeb i 2017 og byggede virksomheden op ved siden af både mit arbejde og min uddannelse.
I december 2025 blev næste kapitel Jul Digital ApS.
Markedsføringsøkonom
August 2014 – juli 2016
Fundamentet inden for marketing, kommunikation og forretning.Marketingpraktikant · Car Special A/S
Februar – april 2016
Det første professionelle marketingjob og starten på næsten otte år hos samme virksomhed.Marketingassistent · Car Special A/S
April 2016 – december 2017
Praktikken udviklede sig direkte til en fast rolle med mere ansvar for virksomhedens marketing.HA Erhvervsøkonomi
Juli 2016 – januar 2018
Bacheloruddannelsen blev læst sideløbende med arbejdet hos Car Special.SoMeWeb bliver grundlagt
Enkeltmandsvirksomhed
Jeg begyndte at hjælpe virksomheder med sociale medier og hjemmesider ved siden af mit arbejde hos Car Special og min uddannelse.Marketing Manager · Car Special A/S
2018 – 2020
Mere strategisk ansvar for marketing, samtidig med at SoMeWeb fortsatte ved siden af.Master in Business Studies and Communication
Juli 2018 – juni 2020
Kandidatuddannelsen blev gennemført sideløbende med både karrieren og arbejdet i SoMeWeb.Marketingchef · Car Special A/S
Juni 2020 – november 2023
Ansvar for marketing og en plads i virksomhedens ledergruppe. Samtidig fortsatte SoMeWeb ved siden af.CMO · Nikolajsen & Partners
Januar – december 2024
Fokus på strategi, brand og marketing på ledelsesniveau, mens SoMeWeb fortsat blev drevet sideløbende.SoMeWeb bliver fuldtid
Januar – november 2025
Efter næsten otte år som virksomhed ved siden af mine øvrige roller blev SoMeWeb mit fuldtidsarbejde.Jul Digital ApS
1. december 2025 – i dag
SoMeWebs aktiviteter fortsætter i Jul Digital ApS. Her samler jeg erfaringen fra marketingledelse, egen virksomhed, hjemmesider, SEO og digital strategi under ét brand.Jeg har selv siddet på den anden side af bordet
Fra praktikant til marketingchef
Min professionelle marketingkarriere begyndte i 2016 som praktikant hos Car Special A/S. Praktikken blev hurtigt til en fast stilling som marketingassistent, senere Marketing Manager og i 2020 marketingchef med en plads i virksomhedens ledergruppe.
Det betød, at marketing for mig aldrig kun har handlet om kampagner, klik og placeringer. Jeg har siddet internt i en virksomhed og oplevet, hvordan marketing skal fungere sammen med salg, økonomi, ledelse og den daglige drift.
Som marketingchef var opgaven ikke bare at få mere trafik eller lave mere marketing. Indsatserne skulle give mening for virksomheden og bidrage til de mål, vi arbejdede efter.
Den erfaring bruger jeg stadig i dag
Når jeg i dag rådgiver en virksomhed, prøver jeg derfor først at forstå forretningen bag opgaven.
En hjemmeside er ikke nødvendigvis bedre, fordi den har 30 undersider. Flere besøgende fra Google er ikke interessante, hvis de kommer fra de forkerte søgninger. Og en marketingaktivitet er ikke god, bare fordi den kan måles.
Det interessante er, om indsatsen hjælper virksomheden med at komme tættere på det, den gerne vil opnå.
Den tilgang har fulgt mig fra Car Special videre gennem mine senere roller og er i dag en central del af den måde, jeg driver Jul Digital på.
Selvstændig siden 2017
Jul Digital blev etableret i 2025, men min rejse som selvstændig begyndte næsten otte år tidligere.
I juli 2017 startede jeg SoMeWeb ved siden af mit arbejde hos Car Special og min uddannelse på RUC. Her begyndte jeg at hjælpe mindre virksomheder med især sociale medier og hjemmesider. Det gav mig tidligt mulighed for at kombinere uddannelse, erfaring fra kundesiden og arbejdet med mine egne kunder – tre spor, der siden har formet den måde, jeg arbejder med digital marketing på.
I januar 2025 blev SoMeWeb mit fuldtidsarbejde, og den 1. december samme år blev aktiviteterne videreført i Jul Digital ApS. Jul Digital er derfor ikke begyndelsen på min tid som selvstændig. Det er næste kapitel i noget, jeg har bygget på siden 2017.
Erfaring bygget gennem praksis
Min erfaring i tal
Uddannelse og jobtitler fortæller en del af historien. Resten kommer fra de virksomheder, projekter og problemstillinger, jeg har arbejdet med gennem årene.
Professionel marketingerfaring
Fra marketingpraktikant i 2016 til marketingchef, CMO og selvstændig.
Selvstændig erfaring
Først gennem SoMeWeb og siden december 2025 under Jul Digital ApS.
Virksomheder hjulpet
Erfaring fra mange forskellige virksomheder, brancher og digitale udfordringer.
Hjemmesider bygget
Praktisk erfaring med at omsætte virksomhedernes ønsker til professionelle websites.
Det har årene lært mig
Min tilgang
Efter mange år på både kunde- og leverandørsiden er der især nogle principper, jeg vender tilbage til igen og igen.
De handler mindre om bestemte værktøjer og mere om måden jeg mener, godt digitalt arbejde bør gribes an på.
Forstå før du anbefaler
Den rigtige løsning starter med at forstå virksomheden, kunderne og målet. Først derefter giver det mening at beslutte, hvad der skal bygges eller arbejdes med.
Gør det komplekse forståeligt
SEO, websites og digital marketing kan hurtigt blive teknisk. Min opgave er ikke at gøre det mere kompliceret, men at forklare mulighederne, så du kan træffe gode beslutninger.
Prioritér det der skaber værdi
Mere marketing er ikke nødvendigvis bedre marketing. Jeg vil hellere bruge tiden og budgettet dér, hvor indsatsen har størst sandsynlighed for at gøre en reel forskel for virksomheden.
Sig det, hvis noget ikke giver mening
Rådgivning kræver også, at man kan anbefale at lade være. Hvis jeg ikke mener, en løsning er pengene eller arbejdet værd, vil jeg hellere sige det end sælge en aktivitet, virksomheden ikke har brug for.
Derfor arbejder du direkte med mig
Èn person hele vejen igennem
Jul Digital er bevidst bygget anderledes end et klassisk bureau med sælgere, projektledere og forskellige specialister gennem kunderejsen.
Når du tager kontakt til Jul Digital, er det mig, du taler med. Det er også mig, der sætter mig ind i din virksomhed, rådgiver om løsningen og står for størstedelen af arbejdet.
Det giver korte kommunikationsveje og betyder, at den viden, vi opbygger sammen, ikke skal overleveres fra person til person undervejs.
One point of contact er et bevidst valg
Jeg har gennem min karriere arbejdet både internt i virksomheder og sammen med eksterne leverandører. Jeg ved derfor, hvor meget tid der kan gå tabt, når en opgave bevæger sig mellem salg, projektledelse og udførelse.
Derfor har jeg valgt en anden model i Jul Digital.
Du har én person, der kender din virksomhed og tager ansvar for processen fra den første dialog til den færdige løsning.
Det betyder ikke, at jeg forsøger at være ekspert i alt. Når en opgave kræver kompetencer uden for mine egne, kan jeg trække relevante specialister ind.
Forskellen er, at jeg fortsat er dit kontaktpunkt og har ansvaret for at få opgaven sikkert i mål.
Skal vi tage en snak om din virksomhed?
Hvis du står med en digital udfordring, behøver du ikke på forhånd vide præcis, hvilken løsning du har brug for.
Fortæl mig lidt om din virksomhed, hvor du står i dag, og hvad du gerne vil opnå. Så giver jeg mit bud på, hvad der giver mening at arbejde videre med – og lige så vigtigt, hvad der måske ikke gør.
Du er altid velkommen til at tage fat i mig til en uforpligtende snak.
