SEO analyse: Find det der holder din hjemmeside tilbage
En SEO analyse viser, hvad der fungerer på dit website, hvad der begrænser din synlighed, og hvor de største muligheder ligger.
Her viser jeg, hvordan jeg analyserer teknik, søgeord, indhold, struktur og links — og vigtigst af alt hvordan jeg prioriterer, hvad der bør arbejdes med først.
Hvad er en SEO analyse?
Grundlaget
En SEO analyse er en systematisk gennemgang af et website med det formål at finde problemer, muligheder og områder, der kan forbedre synligheden på Google.
Analysen kan blandt andet afdække tekniske fejl, sider der ikke matcher søgeintentionen, manglende indhold, svag intern struktur og områder, hvor konkurrenterne står stærkere.
Men en god SEO analyse handler ikke om at finde flest mulige fejl.
Et website kan sagtens have 100 tekniske advarsler uden, at de er årsagen til de manglende placeringer. Omvendt kan én forkert prioriteret landingsside eller en svag linkprofil være langt vigtigere for den organiske performance.
Derfor skal analysen ikke bare fortælle, hvad der kan ændres. Den skal fortælle, hvad der bør ændres først.
En SEO analyse ser typisk på
Teknisk SEO
Crawlability, indeksering, hastighed og tekniske problemer, der kan begrænse Googles adgang til websitet.
Søgeord & intention
Ranker de rigtige sider på de rigtige søgninger, og matcher indholdet det, brugeren faktisk leder efter?
On Page & indhold
Matcher siderne søgeintentionen, og er indhold, headings, metadata og relevans stærke nok?
Struktur & interne links
Kan Google forstå sammenhængen mellem de vigtigste sider, og bliver autoritet fordelt hensigtsmæssigt internt?
Backlinks & autoritet
Har websitet den nødvendige eksterne autoritet til at konkurrere på de søgninger, der har størst forretningsværdi?
Konkurrenter & muligheder
Hvor står konkurrenterne stærkere, og hvor findes de største muligheder for at vinde synlighed og trafik?
Hvordan prioriterer jeg fejl og muligheder?
Fra fejlliste til handlingsplan
En SEO analyse kan hurtigt afdække mange ting, der kan forbedres. Men det betyder ikke, at alle opgaver er lige vigtige eller bør løses med det samme.
Derfor vurderer jeg ikke kun, om noget er forkert. Jeg vurderer også, hvor stor betydning ændringen potentielt kan have for synligheden, og hvor meget arbejde der kræves for at gennemføre den.
En simpel måde at tænke prioriteringen på er at se hver SEO opgave ud fra to faktorer:
Impact: Hvor stor effekt kan ændringen potentielt have?
Effort: Hvor meget tid og arbejde kræver den?
Det betyder ikke, at opgaver med lav impact aldrig skal løses. Men hvis analysen eksempelvis viser både 50 mindre tekniske forbedringer og en vigtig landingsside, der ligger lige uden for Top 3, vil jeg som udgangspunkt prioritere den indsats, der har størst sandsynlighed for at skabe et mærkbart resultat.
En SEO analyse skal derfor ikke bare fortælle dig, hvad der er galt. Den skal hjælpe dig med at beslutte, hvad du skal gøre på mandag.
Lav impact + høj effort
Opgaver der kræver meget arbejde, men sandsynligvis kun flytter den organiske performance ganske lidt.
Høj impact + høj effort
Vigtige indsatser med stort potentiale, som kræver mere tid, ressourcer eller udvikling.
Lav impact + lav effort
Små forbedringer der er hurtige at udføre, men som sjældent bør stå øverst på prioriteringslisten.
Høj impact + lav effort
De oplagte quick wins. Relativt begrænset arbejde kombineret med et stærkt potentiale.
Er et automatisk SEO tjek det samme som en SEO analyse?
SEO tjek vs. SEO analyse
Nej. Et automatisk SEO tjek kan være en god måde at opdage tekniske fejl og oplagte forbedringer på, men det fortæller ikke nødvendigvis, hvilke problemer der faktisk begrænser din synlighed, eller hvad der bør prioriteres først.
Et værktøj kan eksempelvis registrere manglende alt tekster, lange title tags, langsomme sider eller tekniske advarsler. Det er nyttig information, men en liste med fejl er ikke det samme som en SEO strategi.
En egentlig SEO analyse sætter dataen ind i en større sammenhæng. Her ser jeg også på søgeord, search intent, eksisterende placeringer, konkurrenter, indhold, links og virksomhedens kommercielle mål.
Det afgørende spørgsmål er derfor ikke kun:
“Hvad kan vi forbedre?”
men:
“Hvad skal vi forbedre først, hvis vi vil skabe størst mulig effekt?”
SEO tjek
Godt til hurtigt at identificere tekniske signaler og oplagte fejl.
- Scanner websitet automatisk
- Finder tekniske fejl og advarsler
- Kontrollerer metadata og basale On Page elementer
- Kan give scores og standardanbefalinger
- Kræver efterfølgende vurdering og prioritering
SEO analyse
Bruger data og faglig vurdering til at finde de indsatser, der bør prioriteres.
- Vurderer teknik i den samlede kontekst
- Analyserer søgeord og søgeintention
- Ser på indhold, struktur og interne links
- Inddrager backlinks, konkurrenter og potentiale
- Prioriterer indsatsen efter forventet effekt
Jeg bruger selv automatiske crawls og SEO værktøjer som en del af analysearbejdet. Forskellen ligger i, at dataen efterfølgende bliver vurderet i forhold til forretningen, potentialet og den samlede SEO strategi.
Sådan laver jeg en SEO analyse
Min proces
Jeg starter ikke en SEO analyse med en fast tjekliste, hvor alle websites vurderes ens. Analysen skal tage udgangspunkt i det konkrete website, dets nuværende performance og virksomhedens mål.
Alligevel er der en række områder, jeg næsten altid bevæger mig igennem. Først skal jeg forstå, hvordan Google ser websitet i dag. Derefter undersøger jeg, hvor synligheden kommer fra, hvilke muligheder der findes, og hvad der potentielt holder de vigtigste sider tilbage.
Til sidst samler jeg observationerne i en prioriteret handlingsplan.
Min proces ser typisk sådan ud:
Crawl og teknisk gennemgang
Jeg undersøger blandt andet crawlability, indeksering, redirects, canonical tags, hastighed og tekniske problemer, der kan begrænse Googles adgang til websitet.
Eksisterende performance
Data fra blandt andet Google Search Console bruges til at se, hvilke sider og søgninger der allerede skaber impressions, klik og placeringer.
Søgeord og potentiale
Som en del af min søgeordsanalyse vurderer jeg, hvilke søgninger virksomheden bør være synlig på, hvordan websitet performer på dem i dag, og hvor der findes nye muligheder.
On Page og indhold
De vigtigste sider vurderes på blandt andet søgeintention, indhold, headings, metadata, relevans og om siden reelt besvarer det, brugeren leder efter.
Intern struktur
Jeg undersøger websitestrukturen og de interne links for at se, om Google tydeligt kan forstå, hvilke sider der er vigtigst, og hvordan emnerne hænger sammen.
Backlinks og autoritet
Jeg analyserer websiteets linkprofil og vurderer, om der er behov for mere linkbuilding for at opbygge den autoritet, de vigtigste sider skal bruge for at konkurrere.
Konkurrentanalyse
Jeg undersøger, hvor konkurrenterne vinder synlighed, hvilke søgninger og sider der driver deres organiske performance, og hvor der findes relevante gaps.
Prioriteret SEO roadmap
Til sidst samles analysen i en konkret prioritering af, hvad der bør løses først, hvad der kan vente, og hvor indsatsen forventes at skabe størst værdi.
Resultatet er ikke nødvendigvis, at der skal arbejdes med alle otte områder samtidig. Nogle websites har primært tekniske udfordringer, mens andre allerede har et stærkt fundament og i højere grad mangler bedre indhold eller autoritet.
Det er netop analysens opgave at finde ud af, hvor indsatsen giver mest mening.
Ofte stillede spørgsmål om SEO analyse
FAQ om SEO analyse
Hvad indeholder en SEO analyse?
En SEO analyse kan blandt andet omfatte teknisk SEO, indeksering, eksisterende placeringer, søgeord, søgeintention, On Page optimering, indhold, intern struktur, backlinks og konkurrenter. Det vigtigste er dog ikke, hvor mange områder analysen gennemgår, men at fundene bliver prioriteret efter betydning og potentiale.
Hvor lang tid tager en SEO analyse?
Det afhænger af websiteets størrelse og formålet med analysen. Et mindre website kan gennemgås relativt hurtigt, mens en større webshop eller et website med mange hundrede sider kræver mere data og en mere omfattende vurdering. Jeg prioriterer hellere at finde de vigtigste problemer og muligheder end at måle kvaliteten på antallet af timer eller sider i rapporten.
Hvilke værktøjer bruges til en SEO analyse?
Jeg bruger blandt andet Google Search Console, Ahrefs og forskellige crawl og analyseværktøjer afhængigt af opgaven. Værktøjerne leverer data om eksempelvis placeringer, søgeord, tekniske forhold og backlinks, mens den faglige vurdering bruges til at omsætte dataen til konkrete beslutninger.
Hvad sker der efter SEO analysen?
Fundene bør omsættes til en prioriteret handlingsplan. Det kan eksempelvis være tekniske rettelser, optimering af eksisterende sider, nyt indhold, ændringer i den interne struktur eller opbygning af mere autoritet. Målet er, at analysen gør det tydeligt, hvad der skal gøres først, og hvorfor.
Hvad koster en SEO analyse?
Prisen afhænger af websiteets størrelse, kompleksitet og hvor dybt analysen skal gå. Hos Jul Digital bruger jeg også SEO analysen som fundament for løbende SEO samarbejder, så indsatsen starter med en klar prioritering fremfor tilfældige aktiviteter. Du kan læse mere om mine SEO priser og forskellige budgetniveauer her.
Kan jeg selv lave et SEO tjek?
Ja. Værktøjer som Google Search Console og forskellige SEO crawlere kan hjælpe med at finde tekniske problemer og oplagte forbedringer. Udfordringen er ofte ikke at finde fejlene, men at vurdere hvilke der faktisk betyder noget for synligheden, og hvad der bør prioriteres først.
Hvor ofte bør man lave en SEO analyse?
Der er sjældent behov for at starte helt forfra hver måned. En grundig analyse giver et udgangspunkt og et roadmap, mens udviklingen efterfølgende bør følges løbende. En ny større analyse kan give mening, hvis websitet ændres markant, trafikken falder, Google ændrer søgeresultaterne, eller virksomhedens SEO strategi ændrer retning.
Er en SEO analyse nødvendig før et SEO samarbejde?
Jeg mener, at man som minimum bør forstå websiteets udgangspunkt, før man begynder at eksekvere. Ellers risikerer man at bruge tid og budget på aktiviteter, der ikke adresserer de vigtigste muligheder. Derfor starter mit arbejde som SEO konsulent med en analyse, der danner grundlaget for den efterfølgende strategi og prioritering.
Ved du, hvad der holder din hjemmeside tilbage?
En SEO analyse kan afdække, hvor problemerne ligger, hvilke muligheder der bliver overset, og hvad der bør prioriteres for at forbedre din synlighed på Google.
Jeg starter med at kigge på dit website, dine nuværende placeringer og den organiske performance. Herfra kan jeg vurdere, hvad der giver mest mening at arbejde med først.
Du er altid velkommen til at tage fat i mig, hvis du vil have mit blik på din SEO.
